Med de kortere dage og det køligere vejr som november bringer med sig, er det en god tid til at udforske indendørs (og udendørs) aktiviteter, der passer til hele børnefamilien. Uanset om I er på jagt efter kreative projekter, fordybende arrangementer eller aktive timer, vil denne guide give jer inspiration til hyggelige stunder.
God fornøjelse.
4. november: Fodboldkamp Lyngby mod OB kl. 16.30
Tag dine små vikinger med til kamp på hjemmebanen – masser af sjov for børn og voksne.
Læs mere HER.
5. november: Guidet tur i Højlydt, stille og hviskende ved stadsbiblioteket kl. 10.00
Der er lyd overalt i naturen, musikken og i din krop. Fortællinger for de 5-10-årige.
Læs mere HER.
9. november: Højtlæsning og fællesspisning på stadsbiblioteket kl. 17.00-19.00
Velkommen til en hyggelig aften med højtlæsning og spisning.
Vi serverer aftensmad, så den travle børnefamilie kan læne sig tilbage og nyde de gode historier.
Denne aften handler det om Allehelgens aften. For de 4-9-årige.
Læs mere HER.
10. november: Teaterstykke på Stadsbiblioteket kl. 10.00
Kom forbi og se teaterstykket: Rejsen til mormor, for de 4-8-årige.
Læs mere HER.
10. november: Mød Skye og Chase fra Paw Patrol i Lyngby storcenter kl. 14.00- 16.30
Name It inviterer til et sjovt event med en masse gode tilbud og konkurrencer.
Læs mere HER.
11.-12. november: Spøgelsesfortællinger på Frilandsmuseet kl. 12. og kl. 14.00
Når mørket falder på og gårdene låses af for natten, er der sket uforklarlige og uhyggelige ting på Frilandsmuseet. Skuespiller Kirsten Breum vil fortælle om de mange spøgelseshistorier, vi har samlet gennem årene – hør bl.a. om den hvide kvinde eller den grå mand. Kræver en entrebillet eller årskort.
Læs mere HER.
12. november: Koncert på Brede Høker kl. 13.30
Koncert for hele familien på Brede Høker, når Ole Kibsgaard og Kaya Brüel giver en fællessangs koncert for hele familien. De spiller et bredt udvalg af de dejligste børnesange, også dem fra da mor og far var børn. Pris 180 kroner.
Læs mere HER.
16. november: Stor musik for små øren i Lyngby kirke kl. 17.00-19.00
Musikgudstjeneste med spisning for børn og deres voksne. Vores spire- og juniorkor kommer og synger med os, vi hører en fortælling og et stykke klassisk musik, mens vi ligger på kirkegulvet og kigger op i den store tegneserie af kalkmalerier i loftet.
30 kroner for voksne, gratis for børn. Sms til 23 84 03 05 for at undgå madspild.
Læs mere HER.
16. november: Lasagnegudstjeneste i Virum kirke kl. 17.00-19.00
Denne dag står i bingo-bankoens tegn med bingoplader fra biblen. Hvem sagde, Bingo er kedeligt?
Efterfølgende serveres der lasagne. Gratis men tilmelding senest d. 13. november.
Læs mere HER.
22. november: Børneteater i Virumhallen kl. 10.00-10.30
Med ler, vand og hænder skabes et legende og musikalsk opdagelsesrejse for de allermindste.
Gratis, men både børn og voksne skal have en billet.
Læs mere HER.
25. november: Julebag og fortællinger på Stadsarkivet kl. 10.00 og kl. 13.00
Stadsarkivet inviterer på en hyggelig dag for hele familien med pebernøddebagning og fortællinger om julemadens historie og det gamle køkken.
Læs mere HER.
25. og 26. november: Kunst med bedste på Sophienholm kl. 13.00-16.00
Udstyret med pap, papier maché og limpistol, skal I bygge et supermarked og yndlingsting til indkøbskurven. Billetter til et weekendforløb 300 kroner. Fra 8 år.
Læs mere HER.
25. november: Musikalsk legestue i Virum kirke kl. 10.00-11.00
Musikalsk legestue henvender sig til børn i alderen 1-3 år samt deres forældre eller bedsteforældre. Vi danser, spiller musik og bruger instrumenter. Gratis med tilmelding.
Læs mere HER.
26. november: Fodboldkamp Lyngby mod Brøndby kl. 18.00
Tag dine små vikinger med til kamp på hjemmebanen – masser af sjov for børn og voksne.
Læs mere HER.