Guitarist og sangskriver Aske Skat, kendt fra “Aske Skat & His Psychedelic Country Band”, har lavet nye sange og drager sammen med Kjartan Bue på fælles turné med violinist Liv Lumia.
De to vil spille med på hinandens numre i en lang fælles koncert, der vil bestå af både nye og gamle sange fra dem begge.
Det bliver i den lidt mere skæve Folk-afdeling.
Aske, Kjartan og Lumia spiller foruden deres guitarer også på banjo, sav, mundharmonika og violin, samt kor på hinanden sange.
Morgan Helltown & The Lost Cause er en dansk duo, der mødes for at skrive sange om at komme igennem dagen uden at ødelægge for meget. Genremæssigt bevæger Morgan Helltown & The Lost Cause sig indenfor et folk-, country- og americana-univers i et miskmask af genrer som de selv har valgt at kalde Outsider-folk. Druk, fordærv, død, ødelæggelse og outsider-følelsen er temaer, som de to kammerater dyrker i deres sangskrivning.
Men selvom smerten og dæmonerne lurer rundt om hjørnet, selvom sangene er ofte er præget af melankoli og følsomhed, og så er håb, humor og hjertevarme også væsentlige dele af bandets identitet. Disse modsætninger kommer til udtryk i sangskrivningen og i melodierne, men også ved bandets koncerter, hvor lytteren kan komme til at græde og grine sammen med bandet.
Dørene åbner kl 20! Køb billetter
HER.