“Talrig som stjernerne – en julevandring” er en udstilling, der bevæger sig mellem Lyngby Kirke, Stadsbiblioteket og Lyngby Hovedgade ved Kronen. Undervejs formidles fortællinger fra `Barnets bibel´ skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Signe Kjær, der sætter ord og billeder på biblens budskaber på en smuk, nærværende og humoristisk måde (læs mere om udstillingen her)
I forbindelse med udstillingen arrangerer Stadsbiblioteket hver søndag i advent workshops med afsluttende besøg i Lyngby Kirkes lille stald. Her bliver der læst højt af fortællingerne fra “Barnets Bibel” og lavet stjerner, du kan tage med og hænge op på kirkens stjernehimmel.
Lav også dig egen smukke juleinvitation, som du kan give til en, du vil fejre jul med.
Workshoppen er den samme hver søndag i advent.
Gratis adgang – men tilmelding er nødvendig forinden HER