I uge 17 spiser Danmark sammen, hvor fællesskaber hyldes over hele landet. I anledningen af at denne uge ligger lige om hjørnet, kan du herunder finde hyggelige lokationer i og omkring Kongens Lyngby, der afholder fællesspisninger i løbet af foråret og sommeren.
Borgere i Danmark samles i løbet af uge 17 om intet mindre end god mad i hyggelige rammer, hvor kodeordet er, at fællesskab over måltider bringer mennesker sammen.
God fornøjelse!
Villa Vi
Tirsdag i uge 17 danner Villa Vi rammer for hyggelig fællesspisning. Bag arrangementet står foreningen Virum og Lyngby Grønne Nabofællesskaber i samarbejde med Villa Vi, med et ønske om at spisere grønnere.
Du kan enten vælge at medbringe en vegetarisk/vegansk ret til fælles buffetbordet, eller indbetale 50kr for et måltid.
Hvor: Kongevejen 61, 2800 Kongens Lyngby
Hvornår: tirsdag den 25. april 2023, kl 18-19.
Hvordan: tilmeld dig HER.
Pris: 50kr (eller medbring en ret)
Høker
Hver tirsdag kan du deltage i fællesmiddag hos Høker, men denne tirsdag i uge 17 bør du netop kigge forbi den gamle købmandsbutik, når menuen står på stegt flæsk med persillesovs og kartofler.
Fællesmiddagen ude i Brede foregår i det hyggelige forsamlingshus, hvor den dejlige mad indtages ved langborde.
Kom nye mennesker ved, når maden samler byens borgere i de gamle bygninger hos Høker.
Hvor: I. C. Modewegs Vej 40, 2800 Kongens Lyngby
Hvornår: tirsdag den 25. april 2023, kl. 17.30.
Hvordan: tilmeld dig HER.
Pris: 95kr. (børn under 12 år spiser med for 50kr.)
Lyngby Kirke
Spisevennerne tager forskud på fællesspisningsugen, hvor de allerede i uge 16 inviterer til fællesspisning målrettet ældre og pensionister.
Tilbring et par hyggelige timer denne mandag med dejlig frokost, og samvær med andre borgere. Måske møder du nogle velkendte ansigter, eller måske stifter du nye bekendtskaber.
Måltidet består af gryderet efterfulgt af dessert og kaffe/te.
Hvor: Sognegården, Stades Krog 9, 2800 Kongens Lyngby.
Hvornår: mandag den 17. april 2023, kl. 12-14.
Hvordan: tilmelding på tlf. 29882346 eller mail@spisevennerne.dk.
Pris: 50kr. betales ved ankomst.
Peter Liep’s Hus
Mad smager bare skønt i godt selskab!
I denne hyggelige restaurant ude midt i Dyrehaven afholdes fællesmiddag hver den første onsdag i måneden. Denne gang falder fællesmiddagen ikke i uge 17, men til maj kan du nyde et skønt måltid om langbordet i Havestuen. Denne onsdag står menuen på lun kartoffelsalat og hønsefrikasse med sæsonens skønne grøntsager.
Hvor: Dyrehaven 8, 2930 Klampenborg.
Hvornår: onsdag den 3. maj 2023, kl. 17.30
Hvordan: læs mere og tilmeld dig HER.
Pris: 125kr. (børn spiser med for 75kr.)
Meyers Spisehus
I Spisehuset deles dejlig mad fra fade og fornøjelsen af at spise sammen ved langborde.
Her kan du uformelt slå dig ned blandt nye mennesker. Kom alene eller i selskab med nogen du allerede kender, og er du optaget denne aften, kan du deltage i succesen alle andre tirsdage.
På fadene denne majaften finder du rosastegt kalveculotte, rødvinssauce, varierede salater og grøntsager efter sæson. Udover den lækre menu indledes aftenen med fælles snacks på bordene.
Hvor: Handelstorvet 10, 2800 Kongens Lyngby.
Hvornår: tirsdag den 2. maj 2023, kl. 17-19.
Hvordan: tilmeld dig HER.
Pris: 195kr. (børn under 12 år spiser med for 145kr).
Frilandsmuseet
I løbet af sommeren kan du hver uge tage med på en kulinarisk oplevelse i enestående omgivelser. Menuen kommer til at byde på moderne fortolkninger af historiske egnsretter, lige fra Fanø til Bornholm, Slesvig og den jyske hede.
Maden bliver serveret på opdækkede langborde, og en historisk quiz om blandt andet aftenens egns-tema bliver udfoldet.
Efter maden er der dejlig musik i form af gratis sommerkoncert.
Hvor: Kongevejen 100, 2800 Kongens Lyngby.
Hvornår: fredag den 30. juni 2023.
Hvordan: tilmeld dig HER.
Pris: inklusiv middag, snacks og indgang til museet.