Forgot your your password?

Årets Flotteste Julevindue og Årets Bedste Julestemning 2024

I år løb Höjris i Hjortekær med titlen ‘Årets Flotteste Julevindue’, mens Magasin vandt titlen som stedet med bedste julestemning. 

Til venstre vinderne af ‘Årets Flotteste Julevindue’, Höjris og indehaverne Karin og Ole. Til højre vinderne af titlen ‘Årets bedste Julestemning’, Magasin, og teamet i pakkeafdelingen, der skaber julestemning og flot indpakkede gaver.

”Stråler af jul udefra med planter, blomster, kranse og lys – så smukt, hyggeligt og stemningsfyldt”

Sådan lød en af de mange kommentarer til Höjris flotte julevindue/udstilling. Mens der om Magasin blandt andet blev sagt; ”Glade kunder, sødt personale og en dejlig hyggelig stemning i hele butikken”.

Kundernes favoritter er gengangere

Både Höjris og Magasin har tidligere vundet i konkurrencen – sidste år var det Magasin, der løb med titlen for ‘Årets Flotteste Julevindue’, og Höjris der vandt for ‘Årets bedste julestemning’, mens der i år altså er byttet rundt på rollerne. Ikke desto mindre vidner det om, at kunderne er enormt glade for de flotte udsmykninger, der skiller sig ud og som i den grad er med til at skabe julestemning hos kunderne.

Det er Handelsforeningen Kongens Lyngby, der, igen i år, har udskrevet konkurrencen om at kåre ”Årets Flotteste Julevindue” og “Årets Bedste Julestemning” i byen. Og det er kunderne, der kan stemme på deres favoritter i og omkring Kongens Lyngby i konkurrencen, der skydes i gang, når juletræet og julebelysningen tændes i Kongens Lyngby og dermed markere at julen er kommet til byen.

Handelsforeningen Kongens Lyngby ønsker vinderne et stort tillykke med sejren. Også en stor tak til alle jer, der har stemt i konkurrencen.

 

Leave a reply