Visit Lyngby

Forgot your your password?

Dyrehaven

Dyrehavens unikke landskaber ud til strandliv og lystbåde ved Øresund. Undervejs kan du slå dig ned og spise frokost under krogede gamle egetræer, nyde synet af fritgående hjorteflokke på den åbne Eremitageslette.

Følger du Edelslundsvej ved rundkørslen i Taarbæk og går under jernbanen, kommer du tilbage til Dyrehaven – et af Danmarks smukkeste steder, der uanset årstiden er en oase for naturelskere, motionister og skovtursgæster.

Tager du derud en forårsdag, kan du lade dig overvælde af Hvidtjørnesletten i fuld blomst, og om efteråret stå ansigt til ansigt med brølende kronhjorte i brunst. Det er også i Dyrehaven, at du fi nder det helt særlige parforcejagtlandskab, som i 2015 fi k plads på UNESCOs verdensarvliste over de mest bevaringsværdige steder i verden.

Dyrehavens smukke natur danner desuden rammen om store arrangementer som Eremitageløbet, Hubertusjagten og Det Kongelige Teaters friluftsteater i Ulvedalene.

Vidste du, at …

  • Dyrehaven dækker et areal på over 1.000 hektar.
  • Ca. 7,5 mio. mennesker besøger Dyrehaven hvert år.
  • Der er ca. 1.600 dådyr, 300 kronhjorte og 100 sikahjorte i Dyrehaven.
  • Du kan finde mange arter af sjældne fugle, padder og planter i Dyrehaven.

Klampenborg Galopbane

Er du til hestesport, kan du slå et slag inden om den traditionsrige Klampenborg Galopbane.

Eremitageslottet

I Dyrehaven venter nu Eremitageslottet og den imponerende Eremitageslette. Hjortene går frit i hele Dyrehaven, og på sletten omkring slottet kan du ofte se dem i store flokke.

Baadfarten

Baadfarten har været en populær sommerattraktion i Lyngby siden 1894. To af de seks træbåde har sejlet siden Baadfartens start.